Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgange i Frændehus

Overgang fra vuggestuen til børnehaven:

I vil som forældre få tilbudt et overleveringsmøde mellem den kendte pædagog fra vuggestuen og den kommende pædagog fra børnehaven, hvor I vil tale om barnets trivsel, udvikling, praktiske ting, dagens gang på den ny gruppe samt forventninger fra os og fra jer som forældre.

Når et barn rykker fra vuggestue til børnehave, vil det oftest ske i små grupper. Der vil være små forløb, hvor børnene sammen med en medarbejder fra vuggestuen besøger børnehaven. Børnene vil fx være med til at lege, gå på legepladsen og spise frokost. 

Efter ca. 3 måneder vil man blive tilbudt en trivsel samtale med den nye gruppe, hvor man taler om opstarten, samt barnets trivsel og udvikling. 

 

Den gode overgang fra børnehave til SFO strandegården:

Brobygningssamarbejdet er et samarbejde mellem SFO strandgården som hører til Sct. Nicolai Skolen. Der vil være flere besøgsdage, hvor børnehaven besøger SFO'en og laver forskellige ting med de voksne derfra. Besøgsdagene ligger i perioden slut februar til marts måend. 
Dette samarbejde skal bidrage til en lettere overgang fra børnehave til SFO, for jeres børn.
Vi ved alle, at det er stort at skulle starte i SFO/skole - dette både for børn og forældre.
Gennem et samarbejde er det lykkedes os de sidste par år at bygge bro imellem de to verdener – og være med til at give børnene en tryg skolestart.  Børnene møder deres nye klassekammerater og SFO’en bliver et kendt sted og man har hilst på de voksne i SFO’en.