I forbindelse med indførelsen af Aula i Køge kommune, har vi valgt at lave en kommunikationsstrategi i Frændehus.
Vi ønsker en kommunikationsstrategi der gennem Aula, foregår med overordnede og generelle informationer. Forhold omkring det enkelte barn, ønsker vi fortsat foregår i dagligdagen, og på møder, der hvor det er nødvendigt.
Vi vil arbejde for at I som forældre oplever at kommunikationen føles:
Let og tilgængelig:
I Frændehus vil vi derfor, på barnets første dag, hvor vi i forvejen snakker med forældre, om dagligdagen m.m. spørge indtil, om de har brug for hjælp i forbindelse med Aula. Der kan være forældre der, ikke kan læse dansk, er ordblinde, ikke har computer m.m. Her vil vi hjælpe, med den bedst mulige løsning.
Relevant:
- Der vil være overordnede informationer fra lederen, når det er nødvendigt.
- Hver gruppe beskriver dagens aktiviteter, og hvilken betydning det har for barnets Trivsel, udvikling, dannelse og/eller læring. I punktform.
- Vi informerer om kommende projekter, ture m.m.
- Du vil kun modtage overordnede informationer, eller beskrivelse af, hvad dit barn har deltaget i.
Rettidig information:
- Vi sætter tidsbegrænsninger på opslag til alle forældre, så de slettes efter 1 måned.
- Når vi har projekter, vil der løbende komme information, om hvad vi laver, så i kan snakke med barnet om det.
- Hvis I skriver til os, skal I have hurtigt svar, indenfor 24 timer. Hvis I har brug for hurtigere svar så ring gerne, eller spørg en fastansat medarbejder når i afleverer eller henter.
- Alle medarbejdere skal ind på Aula hver dag, for at vi sikre, at vi ser evt. opslag fra jer.
Hvad kan du gøre som forældre:
- Vi vil skrive kort og godt, og håber derfor at du vil afsætte et par minutter hver dag, til at læse opslagene.
- At du downloader Aula app, så kan du følge med overalt.
- At du skriver hurtigst muligt, når dit barn holder fri eller er syg.
- At du skriver når du ved hvornår dit barn holder ferie.
Hvis du hellere vil have læst beskederne op, er det en mulighed i Aula.
Der arbejdes på at Aula siderne laves på forskellige sprog.